Gå til hovedindhold

Frit valg af leverandør

Når du har fået bevilget et hjælpemiddel, kan du frit vælge leverandør.

Det vil sige, at du selv bestemmer om du vil anskaffe dit hjælpemiddel gennem Aabenraa Kommunes leverandøraftaler eller om du vil købe hjælpemidlet et andet sted.

 

Hvis du benytter dig af retten til frit valg

Når du har får bevilget et hjælpemiddel, kan du selv vælge din leverandør – også et andet hjælpemiddel, hvis det dækker dit behov.

 

Vælger du et dyrere hjælpemiddel, skal du selv betale forskellen.

 

Hvis du bruger frit valg skal du være opmærksom på, at:

·         Du selv kontakter leverandøren og indhenter tilbud.

·         Du selv betaler en evt. merpris direkte til leverandøren.

·         Du selv håndterer reklamation, jf. købeloven, hvis der opstår fejl eller mangler.

·         Du selv har ansvaret for, at hjælpemidler opfylder dine behov.

 

Kommunen betaler tilskuddet direkte til leverandøren, så du skal normalt ikke selv lægge penge ud.

 

Økonomi ved frit valg

Dit tilskud er fastsat ud fra prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

·         Er dit valg dyrere – du betaler forskellen.

·         Er dit valg billigere – du får ikke udbetalt resten.

Tilskuddet betales direkte til leverandøren.