Straks Service
Læs mere om Straks Service i Aabenraa Kommune her.
Straks Service
Straks service er lukket til og med uge 42 - vi slår dørene op i vores nye lokaler tirsdag d. 22. okt. 2024 på Vestergade14, Rødekro
I Straks Service taler du med en terapeut, som vurderer dit behov.
Er du berettiget til hjælpemiddel efter Serviceloven, afprøver du sammen med en terapeut, hvilket hjælpemiddel, der fungerer godt.
Du får hjælpemidlet med hjem, hvis det er på lager.
Straks Service tilbyder:
Sagsbehandling af ukomplicerede hjælpemidler fx:
- Rollator
- Transportkørestol
- Albuestokke
- Småhjælpemidler
- Toiletstol
- Toiletforhøjer
- Badebænk
- Strømpepåtager
Du har ret til et hjælpemiddel:
- hvis du har en varig nedsat funktionsevne af en vis sværhedsgrad og
- hvis et hjælpemiddel i væsentlig grad kan lette din hverdag
Bevilling af et hjælpemiddel sker ud fra en individuel vurdering og du skal selv møde op.
I visse tilfælde må bevilling af hjælpemidler afvente yderligere oplysninger eller besøg i dit hjem for at se, hvordan du færdes og klarer dig der.
Vi kan IKKE hjælpe med hjælpemidler, hvis du har et midlertidigt behov, f.eks. efter et fald eller et brud, hvor det forventes, at du igen efter et stykke tid vil kunne klare dig uden hjælpemidler.
I Straks Service kan vi ydermere tilbyde råd- og vejledning om hvad du selv kan gøre og hvor produkter kan købes i almindelig handel.
Vi kan også tage os af mindre reparationer og indstilling af dit nuværende hjælpemiddel. Ved større reparationer ring til Hjælpemidler Hærvejshuset
Åbningstid
Tirsdag og torsdag kl. 12.30 - 15.30
Lukket mellem jul og nytår, på helligdage, 1. maj, 5. juni.
Du kan ringe til Hjælpemidler Hærvejshuset på tlf. 73 76 76 76
mandag, tirsdag og fredag, mellem kl. 8.30 - 12.00 og torsdag mellem kl. 12.00 - 15.30
Straks Service Hjælpemidler Hærvejshuset Vestergade14, 6230 Rødekro